STYRK SAMARBEJDET MELLEM ERHVERVSSKOLER OG KOMMUNER

 

Vi ser et stort potentiale i relationel koordinering som det næste naturlige skridt i forlængelse af Trivsel Smiley-programmet. Kort sagt er relationel koordinering en forskningsbaseret tilgang til, hvordan koordinering og dialog mellem forskellige fag- og funktionsgrupper, som bidrager til løsning af en fælles opgave, kan styrkes. Begrebets ophavskvinde, den amerikanske professor Jody Hoffer Gittel, har via sin forskning vist, at bedre relationel koordinering hænger sammen med bedre trivsel, større effektivitet og bedre kvalitet i ydelserne.

 

Det er vigtigt at arbejde med at påvirke alle elevers trivsel, og det er centralt, at erhvervsskolerne også kan tage hånd om elever i mistrivsel, samt at de får udarbejdet og etableret en beredskabsplan. Derudover kan det løfte erhvervsskolernes trivselsarbejde endnu mere, hvis man også får styrket det samarbejde og relationerne, der er på tværs mellem erhvervsskoler og kommuner. For på den måde er der endnu større sandsynlighed for, at unge mennesker, der har det svært, får den rigtige hjælp i tide. For det er det, det handler om. Derfor har vi i efteråret 2019 arbejdet med relationel koordinering på tre konferencer med deltagere fra erhvervsskoler og kommuner. Og resultaterne taler deres tydelige sprog – det er vigtigt med etablering af et lokalt, systemisk og tværprofessionelt samarbejde, og det kan ske gennem relationel koordinering.

 

RELATIONEL KOORDINERING: HVOR KAN I BEGYNDE?

I kan med fordel igangsætte relationel koordinering på jeres erhvervsskole, da det kan styrke samarbejdet mellem jer og kommunerne, og da det er vores erfaring, at det har en stor effekt uden en massiv økonomisk investering. Men i første omgang kan I her finde input og idéer til jeres konkrete trivselsarbejde med afsæt i resultaterne fra de tre konferencer. I alt deltog 100 deltagere fra forskellige erhvervsskoler og kommuner rundt om i landet, og de pegede på fokuspunkterne nedenfor, hvor samarbejdet mellem erhvervsskoler og kommuner med fordel kan forbedres og styrkes. Mange ting gik igen på tværs, så måske I kan finde inspiration.

 

Fokus på underviserne og skolelederne

Vær særligt opmærksom på underviserne og skolelederne. På alle konferencer blev de nemlig af alle andre deltagere set som centrale samarbejdspartnere i forhold til at hjælpe erhvervsskoleelever i mistrivsel, hvorfor det er særlig vigtigt, at de udstyres med tid, viden og ressourcer for at kunne løfte opgaven.  

 

Få overblik over eksisterende ressourcer og hjælp

Skab overblik over de ressourcer og tilbud, der fx findes i kommunen – og som kan hjælpe og understøtte jeres trivselsarbejde. På konferencerne blev det tydeligt, at en række sundhedsmedarbejdere, fx misbrugskonsulenter og psykologer, samt praktik-instruktører og den kommunale ungeindsats (KUI) ikke var tydelige som ressourcer for erhvervsskolerne, og at det ikke var klart for erhvervsskolerne, hvad disse faggrupper kan bidrage med i samarbejdet om elever i mistrivsel. Og det kan have en negativ betydning for, om eleverne får hjælp. Derfor er det vigtigt, at I kender de støttemuligheder, der er i systemet, så de unge har de bedste chancer for at få et godt uddannelsesforløb og gennemføre deres uddannelse.

 

Styrk eksterne samarbejdsflader

Samarbejdet mellem erhvervsskoler og kommuner er helt centralt, når det kommer til erhvervsskoleelever i mistrivsel. Men oftest fungerer de interne samarbejder langt bedre end de eksterne. Og sådan ser billedet også ud på de tre konferencer, hvor samarbejdet mellem erhvervsskoler og kommuner er udfordret og faktisk nogle steder ikke eksisterende. Vær derfor opmærksom på at styrke samarbejdet på tværs mellem jer og kommunen, da det kan hjælpe unge i mistrivsel med at lægge en plan for, hvordan de kommer gennem studiet på den bedste måde, eller med at undersøge deres muligheder for at få hjælp og støtte.

 

Plan for hvem man skal kontakte

Dan jer også et overblik over, hvem man helt konkret skal kontakte, hvis man oplever en elev i mistrivsel. Det kan være en udfordring, og flere af deltagerne på konferencerne beskrev det som en jungle at navigere i – også fordi, eleverne ofte hører til forskellige kommuner med forskellig organisering. Ikke desto mindre er det dog helt centralt at få taget hul på den opgave, så man ved, hvem man skal tage fat i og evt. overdrage til, så de unge i mistrivsel får den rette hjælp – enten på skolen eller i kommunen.

 

En beredskabsplan gør ansvaret fælles

Som tidligere nævnt er det vigtigt, at I har særligt fokus på underviserne. På konferencerne blev de set som en slags “frontrunners” i forhold til at spotte og håndtere elever i mistrivsel, da de har meget direkte kontakt med eleverne. Samtidig har de dog meget lidt tid og få ressourcer til rådighed – og det er en nødvendighed for at løfte denne opgave samtidig med selve undervisningen. Så få synliggjort både interne og eksterne handlemuligheder, og hvis der ikke er et samarbejde mellem jer og kommunerne, så arbejd på at få det etableret. Sammen kan I få udviklet en beredskabsplan i forhold til, hvem der gør hvad og hvordan, hvis en elev mistrives. En vigtig pointe i forhold til at få udviklet en beredskabsplan er, at erhvervsskolerne ikke er et behandlingssted. I skal derfor kunne hjælpe eleverne videre til andre tilbud, hvis der er behov for det. Det handler altså om at skabe en koordineret indsats blandt de ansatte, så det ikke bliver den enkeltes ansvar, men et fælles.

 

Giv rum til videns- og erfaringsudveksling

Giv tid og rum til dialog. Det er helt essentielt for at kunne løse en fælles opgave, og det er vigtigt at prioritere relationel koordinering på tværs af mange forskellige faggrupper, forvaltninger og lovkomplekser. For netop det er forudsætningen for at udvikle og systematisere arbejdet omkring de unge, og for at medarbejdere kan give de unge den rette og rigtige hjælp og støtte.

 

Flere af ovenstående punkter kan måske virke åbenlyse og banale, hvilket blot understreger vigtigheden af at få dem drøftet, så opgaveløsningen kan forbedres i en travl hverdag. 

For erhvervsskoler er der mange steder at kunne sætte ind i forhold til elevers trivsel, men ofte er budgetterne ikke himmelragende, så her er relationel koordinering værd at dykke ned i, da det netop, ud fra vores erfaring, har en stor effekt uden massiv økonomisk investering. Vi skal ganske enkelt skabe et rum for og give tid til dialog på tværs. Det er derfor vores klare anbefaling, at relationel koordinering er værd at satse på og bruge for at få styrket samarbejdet mellem kommuner og erhvervsskoler. Det fortjener de unge, men også de medarbejdere, der har daglig kontakt med de unge. 

 

I kan lære mere om konferencerne og resultaterne i artiklen og rapporten herunder.